image
Danmarks bedste foreningssystem

 

 

FAQ

Nedenfor kan du læse svarene på de hyppigste spørgsmål om, hvorfor du lige netop skal vælge Foreningspakken:

FAQ  

SUPPORT

Telefon: 7022 7035                  
E-mail: support@duetime.dk

image

Funktioner

Her kan du se en nærmere beskrivelse af de funktioner, der findes i Foreningspakken:
 
Foreningssystemet består af følgende basisdele:
  1. Medlemsdelen
  2. Kontingentdelen
  3. Finansdelen
  4. Rapporter
  5. Flerstrengede foreninger

Som tilkøb til dette findes et kreditormodul, et sms-modul og et onlinemodul.

Systemet er fleksibelt opbygget, så det passer til de fleste foreningers opgaver inden for foreningsadministration og foreningsregnskab.

Medlemsstyring

I medlemsdelen foretager du al medlemsstyring.

Personstamkortet er fundamentet for medlemsdelen, og begreber som hold og udvalg er også understøttet i Foreningspakken. Derudover kan man gruppere sine medlemmer i aktiviteter og familier. Men det er vigtigt at bemærke, at man kan tilpasse sin brug af Foreningspakkens medlemsstyring til foreningens behov og vælge f.eks. ikke at bruge holddelen.

Eksempler på funktionalitet til medlemsstyring:

• udskrifter understøttes både i form af labels og e-mails
• holdlister, medlemslister, aktivitetslister
• medlemskartoteket håndterer vilkårligt mange kontingenttyper samt faste ydelser og ad hoc-ydelser
• medlemstalsopgørelser til for eksempel DIF, DGI og kommunen ligger som automatiske udskrifter i Foreningspakken
• udskrift af kontoudtog til medlemmer
• importprogram til personstamkort 


Kontingentopkrævning

I kontingentdelen kan du bl.a. håndtere kontingentopkrævning.

Kontingentstamkortet kan håndtere op til 12 årlige rater, hvor der på hver rate kan angives en opkrævningsdato samt en sats. På hvert kontingentstamkort skal der angives, hvor kontingentopkrævningerne skal indtægtsføres i foreningsregnskabet. Kontingenter kan oprettes efter behov, og forskellige hold, aktiviteter og udvalg kan bruge det samme kontingent. Kontingenter kan f.eks. tilknyttes medlemmerne som:

• medlemskontingent: F.eks. kontingent for medlemskab af foreningen
• holdkontingent: F.eks. kontingent for deltagelse på hold
• kombination af medlemskontingent og holdkontingent: F.eks. kontingent for medlemskab af foreningen samt kontingent for holddeltagelse

Flere forskellige valgmuligheder i forbindelse med kontingentopkrævning.

• BS total: Mulighed for at sende fil med opkrævninger til PBS, som derefter udskriver kontingentopkrævninger og sender til medlemmerne. Medlemmerne har mulighed for at tilmelde sig PBS-betaling eller betale opkrævningen via bank eller giro. Foreningen vil efterfølgende modtage en fil fra PBS til indlæsning i Foreningspakken med indbetalinger. Nærmere oplysninger kan findes på www.betalingsservice.dk
• Indbetalingskort med kortart -71, skal udskrives på laserprinter. Her vil man fra sin bank kunne modtage en fil til indlæsning i Foreningspakken med indbetalinger.
• Manuel kontingentopkrævning uden girokort - foreningens fortrykte girokort kan vedlægges 


Økonomistyring
Finansdelen indeholder flere moduler til økonomistyring.

Klubkonti
Foreningspakken er oprettet med en generel kontoplan, som kan tilrettes foreningens behov: Kontiene kan navngives efter foreningens ønsker, og de konti, som ikke er aktuelle for foreningen, kan spærres for bogføring

Kontoplan
Der kan ændres navn på overskrifter og summer, der bliver udskrevet på foreningsregnskabet, så hver enkelt forenings aktiviteter afspejler sig i rapporteringen

Budgettet
Kan lægges på alle konti og fordeles på måneder

Kassekladden
Til registrering af posteringer på klubkonti og medlemmer

Finanspost
Til søgning på bogførte poster. Der kan søges på alle indtastede data eller dele af data, såsom tekst, dato og beløb

Årsafslutning og vis årsafslutning
Det er muligt at køre en årsafslutning et vilkårligt antal gange, ligesom det er muligt at se årsafslutninger for tidligere regnskabsår


Rapporter

Debitorsaldolister
Til opfølgning af medlemmernes mellemværende med foreningen

Klubregnskab
Foreningsregnskab med budgetopfølgning

Kontokort
Med udskrift af de enkelte posteringer på Klubkonti

Kassekladde
Kassekladder kan udskives, inden de bogføres, så man kan tjekke sin indtastning

Bogføringsjournal
Alle journaler kan genudskrives


Flerstrengede foreninger

En flerstrenget forening er en forening, som består af en hovedforening og en række tilknyttede afdelinger eller underforeninger, som enten kan være selvstændige juridiske enheder med egen balance eller afdelinger i hovedforeningen, med hvem de også har fælles balance.

Flerstrengede foreninger kan benytte Foreningspakken på følgende vis:

1. Foreningens afdelinger har selvstændigt foreningsregnskab (driftsregnskab) men fælles balance. Typisk vil der være en kasserer, og hvis foreningen er momsregistreret, vil den have et SE/CVR-nr.:
Såfremt foreningens afdelinger har selvstændigt foreningsregnskab men en fælles balance (aktiver og passiver), kan foreningen nemt benytte Foreningspakken. Foreningen oprettes med en ekstra dimension, der angiver foreningens forskellige afdelinger, eksempelvis håndbold, fodbold og gymnastik.

Alle driftsposteringer, budgetter m.v. registreres med den ekstra dimension (afdeling), hvorefter foreningen eksempelvis kan udskrive et foreningsregnskab for "fodboldafdelingen" isoleret eller foreningen totalt.

Medlemmerne kan tilknyttes forskellige hold efter behov, og det er holdets kontingent, der angiver, hvor kontingentindtægten bliver bogført. Medlemmet har kun ét mellemværende med foreningen, uanset hvor mange hold, medlemmet er tilknyttet.

Der er ingen yderligere tillæg ved benyttelse af dimensionsfunktionen.

2. Foreningens afdelinger er selvstændige juridiske enheder med selvstændig balance. Typisk vil der være en kasserer pr. enhed, og hvis foreningen er momsregistreret, vil den have et SE/CVR-nr. pr. aktivitet:
Såfremt foreningens afdelinger er selvstændige juridiske enheder med selvstændig balance (aktiver og passiver), skal foreningen tilslutte netop det antal "firmaer", der er i overensstemmelse med foreningens afdelinger, og som ønsker at benytte Foreningspakken.

Ved denne løsning skal man være opmærksom på, at alle stamdata, herunder medlemsoplysninger, skal oprettes og vedligeholdes selvstændigt for alle de juridiske enheder, og medlemmet vil have et mellemværende med hver af de juridiske enheder.

Prisen for denne løsning med adgang til helpdesk-ordning for i alt 3 personer for alle enheder udgør dels den til enhver tid normale årlige afgift for hovedforeningen, dels halv afgift kr. pr. ekstra "firma", der skal oprettes.
Yderligere information om Foreningspakken fås ved henvendelse til
info@foreningspakken.dk


Kreditormodul

I kreditormodulet kan man registrere de fakturaer, man modtager fra sine leverandører og danne en betalingsfil med betalingerne. Betalingsfilen importeres i foreningens banksystem. Man undgår således dobbeltarbejde og sparer tid både på registrering i Foreningspakken og i banksystemet.

Kreditormodulet kan tilkøbes for en merpris på 300 kr. om året.